VHK prøver - Vejledende helbredsmæssig køretest
Vejledende helbredsmæssig køretest
Færdselsstyrelsen kan kræve, at du går op til en vejledende helbredsmæssig køretest.
Hvis Færdselsstyrelsen eller egen læge får begrundet tvivl om, hvorvidt en person, der har eller ønsker at få et kørekort, har de tilstrækkelige helbredsmæssige forudsætninger for at kunne føre et køretøj, kan Færdselsstyrelsen bestemme, at personen skal op til en vejledende helbredsmæssig køretest.
Hvis du er tvivl, om du opfylder de helbredsmæssige betingelser for at køre bil, kan du henvende dig ved Borgerservice med en lægeattest fra egen læge. Færdselsstyrelsen vil herefter vurdere, om der er behov for en vejledende helbredsmæssig køretest.
Hvis Færdselsstyrelsen vurderer, at du skal aflægge en vejledende helbredsmæssig køretest, skal du følge vejledningen i det brev, du modtager fra Færdselsstyrelsen.
Det er Færdselsstyrelsen, der afholder de vejledende helbredsmæssige køretests. Køretesten er gratis, men Færdselsstyrelsen kan kræve, at du stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel (en skolevogn), til rådighed. Det kan derfor være nødvendigt at leje en skolevogn gennem en kørelærer.
Hvad er en vejledende helbredsmæssig køretest?
Formålet med testen er at vurdere om din helbredsmæssige tilstand, eksempelvis alders- eller sygdomsbetinget svækkelse, har en negativ indflydelse på din evne til at føre et køretøj. Køretesten bruges på den måde til vurdere, om du skal have udstedt eller fornyet dit kørekort, om du har brug for særlig indretning af køretøjet, eller om du bør stoppe med at køre bil.
Til den vejledende helbredsmæssige køretest kan du blandt andet blive testet på kognitive parametre, som fx hukommelse og koncentrationsevne. Du kan også blive testet på, om du på grund af en fysisk funktionsnedsættelse har brug for specialindretning af dit køretøj.
Udfaldet af den vejledende helbredsmæssige køretest
Når du har været til en vejledende helbredsmæssig køretest, kan der ske en af følgende ting:
-
At kørekortet kan udstedes eller fornyes, evt. på baggrund af krav om særlige vilkår eller indretning af køretøjet.
-
At kørekortet pga. alders- eller sygdomsbetinget svækkelse ikke kan fornyes.
-
At der indkaldes til en kontrollerende køreprøve, fordi køretesten har vist et manglende kendskab til færdselsregler, manglende orienteringer eller farlig betjening af køretøjet.
Hvis du bliver indkaldt kontrollerende køreprøve efter din vejledende helbredsmæssige køretest, skal du bestå en teoretisk og praktisk køreprøve.
Priser
Vi har stor erfaring med disse prøver, du kan kontakte køreskolen på telefon: 21 77 75 85 og høre mere :-)
Pris fra: 2.250,- ( indeholder 2 stk kørelektioner ( 45 min ) samt aflæggelse af prøve ), hvis der er behov for mere kr. 550,- pr lektion ( 45 min ).
VHK - Hvad er Vejledende helbredsmæssig køretest?
Få information om den vejledende køretest for kørekort og helbredsvurdering
Vejledende helbredsmæssig køretest (VHK) er en vigtig test af dine kørefærdigheder, hvis du har en funktionsnedsættelse eller et svækket kognitivt funktionsniveau. Testen bruges til at vurdere, om du kan få udstedt eller beholde dit kørekort.
I forbindelse med erhvervelse eller fornyelse af kørekort kan politiet pålægge dig at gennemgå VHK, hvor det vurderes, om du er egnet til at køre bil under de gældende sundhedsmæssige forhold.
VHK og lovgivning
Lovgivningen siger:
§ 32, Stk. 3. Politiet kan kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. § 70, til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår.
Lægeattest i forbindelse med VHK
Ved udstedelse og fornyelse af kørekort skal man ved ansøgningen vedlægge en lægeattest, som tager udgangspunkt i en lægeundersøgelse.
I tvivlstilfælde om, hvorvidt du er egnet til at beholde førerretten, laver din læge en lægeerklæring, som sendes til embedslægen. Embedslægen beder politiet om at indstille dig til en vejledende helbredsmæssig køretest.
Selv hvis dit kørekort ikke er udløbet, kan politiet kræve en lægeundersøgelse, hvis der er mistanke om, at din helbredsmæssige tilstand ikke opfylder kravene for at beholde førerretten.
Hvad sker der, hvis du nægter at medvirke?
Politiet kan inddrage din førerret, hvis du nægter at deltage i en helbredsmæssig undersøgelse eller en VHK.
Det fremgår af § 74, stk. 4, hvor det præciseres, at politiet kan inddrage kørekortet, hvis du nægter at medvirke til test og vurdering.
Lovgivningen:
§ 74, Stk. 4.
Politiet kan straks inddrage førerretten, hvis en kørekortindehaver nægter at medvirke til
-
en kontrollerende køreprøve
-
en køreprøve efter stk. 2,
-
en helbredsmæssig undersøgelse hos den pågældendes egen læge eller hos en anden speciallæge, eller til
-
en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. § 54.
Hvordan foregår den vejledende helbredsmæssige køretest?
Køretesten foregår i blandet trafik og tager ca. 30 minutter. Der er ikke en teoriprøve, kun selve køretesten. Hvis politiet kræver det, kan en del af testen foregå på en lukket øvelsesplads. Testen vurderer dine kørefærdigheder og din evne til at køre sikkert og ansvarligt.
-
Den vejledende helbredsmæssige køretest afholdes i blandet trafik.
-
Turen tager omkring 30 minutter.
-
Der er ingen køreprøve, kun selve køretesten og dermed ingen teoriprøve.
-
Politiet kan kræve at ansøgeren udfører en del af prøven på en lukket øvelsesplads – inden den egentlige køretest.
Er du i tvivl?
Er du i tvivl om VHK eller har brug for hjælp til processen, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg står klar til at guide dig igennem kravene for den vejledende helbredsmæssige køretest og kørekortsfornyelse.
Er du i tvivl om noget er du meget velkommen til at kontakte mig:

Rolig
undervisning
Din kørelærer vil som udgangspunkt altid være rolig og sikre sig, at der altid vil være en behagelig stemning i skolevognen. Der vil blive gentaget mange gange uden løftet stemme.
Pædagogisk
undervisning
Din kørelærer vil sikre sig, at undervisningen er velstruktureret og at du til enhver tid får konstruktive tilbagemelding på dine evner og præstationer,. At der er et passende informations niveau og at der tages hensyn til, hvor godt et niveau køreeleven er på.
Der bruges simple ord med gode logiske forklaringer.
Forståelig
undervisning
Din kørelærer vil gøre alt for at finde de ord som du forstår, således du får en god og nem indlæring. Naturligvis er det vigtigt, at køreeleven (du) selv er aktiv deltagende i undervisningen.
En velforberedt køreelev, vil altid få det bedste ud af undervisningen.
Sjov
undervisning
Sjov køreundervisning handler om, at gøre læringsprocessen god og engageret, samt underholdende for køreeleverne som muligt. Det kan indebære brug af kreative og anderledes metoder og altid med et smil. Der er og vil altid plads til lidt sjov og spas.